En italiensk dommer har givet grønt lys for at genoptage en omstridt retssag mod CIA agenter. De anklages for at have bortført en italiensk statsborger til et fængsel i Egypten, hvor han blev udsat for tortur.Sagen er opsigtgvækkende, fordi den er den første nogensinde, der omhandler USA’s stærkt kritiserede hemmelige fangeprogrammer. Siden de indledende procedurer i juni 2007, har sagen været sat i bero, mens den italienske højesteret skulle undersøge, hvorvidt den var i strid med hensynet til statens sikkerhed. Men iflg. Reuters har højesteret bevidst trukket sagen i langdrag i et forsøg på helt at stoppe den. Det forpurrer den milanesiske dommer nu med beslutningen om, at sagen kan genoptages.
