Villys vildskud

25 03 2008
Demokratidiktatur?!!
Først var det Anders Fogh der talte om at skille fårene fra bukkene. Men Villy Søvndals opfordring til fundamentalistiske muslimer om at rejse ad helvede til, lyder unægteligt som mere af den samme skuffe. Man skal træde uhyre varsomt nu om dage, hvis man ikke vil risikere at havne på den forkerte side – især hvis man er muslim.
 
Selvfølgelig er det multikulturelle samfund ikke ukompliceret. Men Villy Søvndals brug af DF retorik, kan umuligt være med til at fremme integrationen. Tværtimod, i værste fald styrker den kun grupper som Hizb-ut Tahrir – for slet ikke at tale om de synspunkter som DF står for. For DF og deres vælgere kan SF formandens udtalelse næsten kun opfattes som en bekræftelse af retten til at mistænkeliggøre muslimer som samfundsgruppe.
 
Søvndal taler om den helt afgørende skillelinie i integrations- og værdidebatten: Om man er på den demokratiske banehalvdel eller ej. Han siger, at mennesker der vil demokrati, frihedsrettigheder og et fredeligt liv i Danmark må tage afstand, fra dem der vil et religiøst diktatur. Det er fair nok, hvis han her specifikt tænker på offentlige repræstanter i den samfundsmæssige debat fra feks Islamisk Trossamfund. 
 
Men i mine ører lyder det som om, hans opfordring gælder danske muslimer i en bred forstand. Det kan derfor nemt tolkes, som om han mener at de har et særligt ansvar for at bevise deres demokratiske sindelag. Et lignende krav er ikke-muslimske danskere jo ikke underlagt. De færreste medlemmer af hr og fru Danmark klanen føler sig forpligtet til at markere sig i den demokratiske debat. Så hvorfor skulle det være anderledes for helt almindelige muslimer?

Handlinger

Information

One response

1 06 2008
Fjord

Hej Signe
Flot hjemmeside! Jeg synes dog, at du mistolker Villy. Sådan som jeg hørte hans famøse udtalelse gik den udelukkende på medlemmer af Hizb-ut-Tahir, og dem er jeg sgu også parat til at sende et varmt sted hen.
Kærligst
Farbror Fjord

Skriv en kommentar